Eksamen, teoripunkter fra tavlen

1)  Interaktion mellem Dans & Springvand
-    L & S kap. 5
-    Dourish (symbolic interaction, s. 9, fænomenologi, kap. 4)
-    Norman (mapping, transparency i L & S, affordances)

Den konkrete interaktion!
Interaktionen, hvad skaber man, hvilken rolle. Når man træder ind på dansefeltet, hvad sker der så. Forstår man hvad der sker? Hvad sker der imellem menneske og computer?

2) Tangible og social computing ift sammenligning mellem D & S og PoeTree
-    Dourish (kap 2 og 3)

Sammenligne hvordan de to er forskellige ift tangible & ubiq computing. Poetree meget skærmorienteret, hvor computeren er helt væk i D & S (usynlig computer).

3) Vores rolle i processen
-    Blomberg
-    Hastrup
-    Schön (at være reflektiv, selv reagere på processen. Man har begge roller, men adskil dem).

Etnografien. Hvordan er man i det (Hastrup), men også hvordan man er uden for det. Sørg for at ha dig selv for øje (herm. tilgang), bagefter rykker man et skridt videre (Schön) hvor man selv er en del af processen og i forhold til at reflektere over vores rolle.
Forskerrollen mod designerrollen. Vi har haft begge ting. Tværfagligt.
Hvordan udvikler vores rolle sig fra at være forskerrolle til designerrolle?

4) Fokusgruppe og metode
-    Kvale
-    Sanders (participatory design, hvilke metoder har vi brugt)
-    Blomberg

Interview, hvordan har vi brugt vores metoder aktivt (Sanders), og hvad kunne vi ha gjort anderledes? Man agerer i en proces, har en rolle.

5) Personas og målgruppe
-    Blomberg
-    Dags ekstra kompendium
-    Dags slides
-    Pruitt

Finde huller.
Hvordan opbygger man personas?
Interview med pigerne på caféen (lyt evt til interviewet).
Kan evt tages i forlængelse med fokusgruppe

6) Schön og L & S
-    Schön

Antropologisk, etnografisk. Schön er designerens rolle. Man stopper op og tænker over det. Reflection in/on action (designerens rolle). Vision/spec/operativt billede. Livscyklus

Hvordan har vi arbejdet reflektorisk gennem vores projekt. Figur i rapporten (trappefigur) – L & S. I opgaven omkring udviklingen af PoeTree, vi prøvede at reflektere – reflection on action (stiller os udenfor, men vi gjorde det ik godt nok – vores elementer var lidt påtvungne). Reflection in action (seeing-moving-seeing) på måtten på ITU. Vi lærte mens vi observerede, pludselig så vi at vi ikke havde armene med, men kun benene.

Du har hele tiden en dialog med dine ting.

Da vi skiftede fra Poetree til D & S var det reflection ON action. Vi trak os tilbage og gentænkte. Stoppede op. Vi opdagede noget bedre. Vi reflekterede og viskede tavlen ren, det behøver man jo ik altid at gøre i den situation.

Hvad får vi ud af at ha det som spil og som leg? Eksempel på ON action.
Eksemplet med fodboldkamp (IN/ON action).

Vores interaktion med vores proces og designmateriale. Komm mellem designeren og designsituationen.

Man kunne også sige det er en både/og-situation.

7) Prototyping
-    Dags slides
-    Newman (sketching, sideboard, specification, lidt om prototyping)

Hvordan vi ku ha inddraget prototyping. Gået mere op i det og reflekteret. Fidelity og resoulution. Springvandet (Nicolas) var vores prototype. Der var dog en interaktion med Nicolas i stedet for et springvand. Under udstillingen skulle vi ha haft testet noget, og vist det. Noget man skulle prøve.

Prototypen – der bliver din teknik pludselig en aktør.

8) Det sociale rum
-    Dourish (kap. 3)
-    L & S (ATM, kap 5)
-    Goffman

Vi snakker om vi skaber et rum i parken. Vores pointe. Poetree var et rum der ikke rigtig hørte til. Vi har et stort rum, vi laver en ny ting der er afgrænset. Udfra Dourish (pladen). Hvordan bruger de det?
Space/place-problematik.
Social computing-agtigt.

9) Spil vs. leg
-    Jesper Juul (def. i artikler, for at man kan tale om det er et spil skal der være målbart output. Målbare strukturer der skiller de to ting ad).
-    L & S (kap. 5, s. 23) Tetris, seductivity, socialt at spille

De forskellige grænser mellem spil og leg.
Sammenligne den første og anden slags D & S. Noget mere lege-agtigt, KAN blive til spil når brugerne selv bruger det.
Drenge og pige kultur adskilles, hvor piger leger mere og drenge spiller mere.